Korrekte Stilladser
maj 8, 2023 12:26 pmJeg har lige været til et godt møde hos Bam-bus omkring korrekte stilladser. På mødet deltog både fabrikanter, udlejere, montører samt rådgivere. Der var en god dialog omkring arbejdets udførelse (her er man kommet en del længere de sidste par år)
Meeen jeg blev en smule skuffet over at branchen ikke er kommet længere omkring indretning og ansvar. De danske stilladsfabrikanter er kommet rigtig rigtig langt de sidste 10 år, alt deres dokumentation er der efterhånden styr på.
Men når vi kommer til udlejere, så er der stadig en del der skal mere styr på fx: – Brugervejledning til brugere (hvad har bruger ansvar for og hvem skal kontaktes, hvis der sker noget, hvordan må man bruge stilladset og hvad må man ikke mm.) – Hvor ofte skal stilladset efterses.
Er det når det har været opstillet i 14 dage eller? (risikovurdering) Udlejeransvar – Rådgivere skal være bedre til at efterspørge disse ting. Det er også vigtigt at rådgivere ved hvem der skal bruge stilladset. Er det malere, tømrere m.fl.? Hvad bruger de af tekniske hjælpemidler? Så det kræver lidt at man er branchekendt eller spørger de håndværkere, der skal bruge stilladset.
Det var så min konklusion af mødet i dag.