Lovkrav
Bygherren har ansvar for at have en koordinator til, at udarbejde en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS), når det må forventes, at bygge- eller anlægsprojektet vil få et omfang og en kompleksitet, der betyder, at der under byggearbejdet vil være mindst to virksomheder, der tilsammen beskæftige mindst 10 personer på samme tid på bygge- eller anlægspladsen (store byggepladser).
Ved byggeprojekter, hvor det må forventes, at der aldrig vil blive beskæftiget mere end ti personer på samme tid (små og mellemstore byggepladser), skal bygherren kun udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for den del af arbejdet på byggepladsen, som vil være omfattet af reglerne om særligt farligt arbejde.
Særligt farlig arbejde omfatter:
- Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.
- Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.
- Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom.
- Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.
- Arbejde, der indebærer fare for drukning.
- Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.
- Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr.
- Arbejde i trykkammer.
- Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.
- Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.
Bygherren er ansvarlig for at koordinere sikkerheden og sundheden på byggepladsen, når der er mere end en virksomhed på byggepladsen på samme tid.
På store byggepladser skal bygherren afholde opstarts- og sikkerhedsmøder for alle virksomheder og gennemføre sikkerhedsrunderinger. Her gennemgår bygherren sikkerheden på byggepladsen sammen med virksomhederne for at identificere eventuelle sikkerhedsproblemer.
Vi sørger for det hele, Vi holder øje med sikkerheden.
Koordinators opgaver på bygge-pladsen uanset byggepladsens størrelse
Ved alle bygge- og anlægspladser skal koordinator sørge for:
- Planlægning af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser
- Samarbejdet mellem arbejdsgiverne
- De aktiviteter, der har til formål at beskytte de ansatte imod sundhedsrisici og forebygge ulykker
- At arbejdsgiverne anvender de generelle forebyggelsesprincipper på en sammenhængende måde
- At arbejdsgiverne anvender plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
- Opdatere plan for sikkerhed og sundhed (PSS) efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem
- De udførende arbejdsgiveres kontrol med, at arbejdsprocesserne bliver gennemført efter forskrifterne
Endvidere skal koordinator:
- Foretage tilpasninger i journalen, hvis der sker ændringer
- Sikre, at der kun er adgang til byggepladsen for dem, der reelt har noget at gøre der
Koordinering af de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsforanstaltning skal ske ved afholdelse af sikkerhedsmøder hver 14.dag og gennem personlig kontakt på byggepladsen.
Usafe´s konsulenter har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer
Vi har uddannede arbejdsmiljøkoordinatorer, så vi har kompetencerne til at vejlede om dit byggeri både i projekteringsfasen og i byggeperioden.
Kontakt os, og lad os finde en løsning, der er tilpasset den konkrete byggesag og jeres ønsker og behov.
Usafe kan udover bistå med:
Arbejdspladsvurdering, hjælp til personalehåndbøger, Kemiskrisikovurdering, eftersyn af El værktøj, stiger stilladser, bisidder ved besøg af arbejdstilsynet samt generelt arbejdsmiljøhåndtering for jeres virksomhed